Klimaregnskab & CO₂-reduktionsstrategi
MTHH Koncernen

Projektinformation

Kunde MT Højgaard Holding
Status
Igangværende
Lokation Storkøbenhavn
Ydelser Klimadata & CO₂-regnskab,
ESG- og Nøgletal

MT Højgaard Holding Koncernen har længe været fokuseret på byggeriets påvirkning af miljøet, og har flere gange indgået et samarbejdet med DTU og BUILD om erhvervs PhD’er, som skulle undersøge og drive den bæredygtige agenda frem. Men det støt stigende fokus på bæredygtighed er til stede på flere niveauer, end man ofte er opmærksom på - og særligt EU-parlamentet og EU-kommissionen har haft travlt i de seneste år.

I april 2021 vedtog EU-kommissionen, at rapporteringskravene for større virksomheder skulle udvides med nye krav udspecificeret i både CSRD-direktivet og EU-taksonomien. Det betød i praksis, at større og børsnoterede virksomheder nu skulle til at rapportere på ikke-finansielle aspekter af deres virksomhed.

Med introduktionen af taksonomien indgik MT Højgaard Holding Koncernen et samarbejde med Hein Consulting om at udarbejde koncernens klimaregnskab, der gav et holistisk og omfattende billede af koncernens CO₂-udledning, således de både kan imødekomme rapporteringskravene, samt danne ramme for en CO₂-reduktionsstrategi, der fremadrettet skal reducere koncernens CO₂-udledning.

Projektet i tal


13 selskaber

i én koncern

8 GHG-kategorier

og alle GHG-Scopes

10+ byggematerialer

unikt udvalgt for hvert selskab


MT Højgaard Holding og Hein tog udgangspunkt i GHG-protokollen og lavede en omfangsafgrænsning, der skulle sikre en balancegang mellem det høje ambitionsniveau, regnskabets operationaliserbarhed og GHG-protokollens retningslinjer for god regnskabspraksis. Deri blev det bl.a. besluttet at arbejde ud fra GHG-konceptet ‘Finansiel Kontrol’, og inkludere 5 forskellige scope 3 kategorier for alle selskaber, samt yderligere kategorier for enkelte selskaber, der havde særlige karakteristika.

På baggrund af en screening lavet tidligt i processen var begge parter opmærksom på at få etableret en grundig forståelse og proces for, hvordan CO₂-udledningen fra indkøbte byggematerialer kunne estimeres. Løsningen blev fundet i indkøbssystemerne, der håndterede store mængder indkøbsdata på det nødvendige detaljeniveau.

Ud fra materialestrømme, aktiviteter og affaldsstrømme koblede Hein emissionsfaktorer fra både anerkendte databaser såsom EPDDanmark, Ökobau, DERFA, EXIOBASE til de forskellige materialestrømme og -aktiviteter. For affald var den tilgængelige datakvalitet ringe, og Hein udviklede derfor unikke emissionsfaktorer, der repræsenterede MT Højgaard Holdings affaldstyper i langt højere grad.

Afgrænsningsaspekter

  • Finansiel kontrol (Operationel kontrol fravalgt).

  • Materiale-bagatelgrænse.

  • Datakompleksitet.

  • Mulighed for påvirkning.

Afgrænsningen blev vurderet op imod GHG-protokollens rapporterings-principper: Relevans, Komplethed, Konsistens, Transparens og Nøjagtighed.

GHG-protokollens opdeling af forsyningskæden i Scopes og kategorier. Kilde: GHG-protokollen

Digitalisering

Med et ønske om at gøre klimaregnskabet til et aktivt styringsværktøj fremadrettet, var der et særligt behov for at digitalisere arbejdsprocesserne, således hver bæredygtighedsansvarlig i koncernens selskaber kunne rapportere ind i det samlede regnskab. Derfor indkøbte MT Højgaard Holding en digital platform, som fremadrettet skal danne rammerne for indrapportering, processtyring og overblik over udledningen fra de enkelte virksomheder. Her samarbejdede MT Højgaard Holding og Hein med at opstille den rette ramme, som fremadrettet giver den ønskede indsigt, fleksibilitet, styring og målbarhed.

Fremadrettet

Klimaregnskabet for koncernen er under udarbejdelse, og der er planlagt en række forskellige initiativer, der skal omsætte klimaregnskabets indsigt i koncernen og dens selskaber, til konkrete handlinger der tilsammen giver MTHH Koncernen mulighed for at løfte sin del af klimaudfordringerne.

MT Højgaard Koncernen
består af 5 hovedselskaber, herunder MT Højgaard Danmark, MT Højgaard Projektudvikling, MT Højgaard International, Enemærke & Petersen og Scandi Byg, samt en række datterselskaber, og er samlet som Danmarks 2. største bygge- og anlægsentreprenør. Selskaberne opererer som selvstændige enheder med hver deres ledende position på de respektive delmarkeder.

Omsætning: 7,203 mia kr. (2021)


Projektydelser


Andre projekter

Forrige
Forrige

Automatiserede nøgletal for Hein Consulting

Næste
Næste

Automatisk CO2e beregning ved tilbudsgivning