Automatisk CO2e-beregning ved tilbudsgivning hos anlægsentreprenør
De mange nye krav til CO2e-udledning har skabt et stort behov for at kvalificere projekters udledning langt tidligere. Her indarbejdede vi det allerede i deres tilbudsgivning.
Selv små projekter kan lede til store forandringer.
En anlægsvirksomhed med speciale i spuns, ankre og pælefundering havde et ønske om at kvalificere deres tilbud med CO2e-data, således deres kunder allerede ved første evaluering både havde et økonomisk budget og et ‘CO2e-budget’.
Et projekt blev iværksat med målet om at give entreprenørens kunder en bedre service og et velkvalificeret estimat på den CO2e-udledning deres projekt ville forårsage. Samtidig skulle beregningen automatiseres, således arbejdsbyrden for tilbudsafdelingen forblev den samme ved tilbudsgivning.
Hein udarbejdede sammen med Refine Consulting en liste med CO2e-data og tilhørende metadata for de materialer, som anlægsvirksomheden havde indkøbsaftaler på og normalt brugte. Kilderne for CO2-informationen skulle være af god kvalitet og verificeret, primært Produkt EPD’er, som kunne understøtte tallenes validitet og relation til byggematerialerne.
Et vigtigt succeskriterie for projektet var, at CO2e-estimatet var troværdigt og forståeligt for kunderne. Derfor fokuserede Hein og Refine på, at skabe en klar og konkret kommunikation om de tal der lå bag CO2e-estimatet.
Gennem dialog med kunden om både detaljegrad, transparens og troværdighed blev følgende information om CO2-tallene udpeget til at indgå:
oprindelse: om informationen kom fra en Produkt EPD, Branche EPD eller Generisk data. uanset oprindelse blev der etableret kilder og referencer for at skabe høj transparens.
Standard: om det var udarbejdet iht. EN 15804, ISO 14025 eller lign.
Gyldighedsdato: i hvilke tidsrum informationen var gældende.
Faser: hvilke livscyklusfaser iht. EN 15804 som var inkluderet i CO2e-tallene.
Dertil blev der også udarbejdet et tilbudsbilag, som gennemgik de forskellige forudsætninger for de enkelte datakilder og det samlede CO2e-estimat. Selve listen blev indarbejdet i entreprenørens tilbudssystem, således beregningen skete automatisk.
Resultatet var en enkel opsætning med god EPD-data, der havde direkte relation til entreprenørens materialer samt enkelte dokumenter der fremlagde tallene og beregningernes rammer og forudsætninger.
Projektet gav foruden en større indsigt i de enkelte til også anlægsentreprenøren mulighed for at demonstrere deres evne til at forstå og arbejde med de nye CO2-krav i Bygningsreglementet, DGNB mm, samt levere troværdige og pålidelige data.
Udvalgte materialers CO2e-udledning