CO₂-regnskab

Vi i gerne vide, hvilke klimapåvirkninger jeres aktiviteter genererer? I har måske et ønske om at lave en systematiseret vurdering af jeres virksomheds klimapåvirkninger?

Vi kan hjælpe jer med denne evaluering gennem brug af en række forskellige klimadata, som kobles til jeres virksomhedsaktiviteter for at forstå klimapåvirkning samt mulighederne for at reducere dem. Metoden vi bruger er generisk og kan ses beskrevet for CO₂-regnskab længere nede.

Vi har speciale i byggebranchen, der har forsyningskæder fra en bred vifte af forskellige produktionslinjer. Derfor er vores erfaring alsidig, og vi kan udarbejde relevant klimadata på meget andet.

SVG file icon

CO₂-regnskab Hvordan gør vi?

Processen vi tilbyder, kan opdeles i 5 trin:

  1. Etablering af omfang og ambition.

  2. Dataindsamling & -behandling.

  3. Sammenkædning med klimapåvirkninger.

  4. Resultater og reduktionstiltag.

  5. Automatisering og opfølgning.

Vi tilbyder processen med forskellige grader af automatisering gennem eks. brug af interaktive dashboards, SalesForce Net Zero Cloud eller andet.

1. Etablering af omfang og ambitionsniveau

Første trin er at etablere et omfang og ambitionsniveau for klimaregnskabet:

  • Hvor meget skal vi inkludere?

  • Skal i sigte imod særlige målsætninger, som at bidrage til den globale 1,5°C målsætning?

Gennem en workshop klarlægger vi jeres ambitionsniveau ved at give en indsigt i hvad tallene viser, og klarlægger opgavens omfang. Målingen laves typisk over seneste regnskabsår.

2. Dataindsamling & -behandling

Når ambitionsniveauet er fastlagt, udpeges der datakilder som repræsenterer virksomhedens aktiviteter. Ofte findes det i fakturaer og kontrakter. Nøglepersoner udpeges til at undersøge datatilgængeligheden.

Efter datakilderne er udpeget, igangsættes indsamlings- og behandlingsprocessen af data. Målet er at opsummere forbrugte mængder, såsom strøm eller varme, over seneste regnskabsår eller anden defineret periode. Denne process kan udføres af jer, os eller i samarbejde.

3. Sammenkædning med klimapåvirkninger

Når al data om jeres virksomheds aktiviteter er samlet og behandlet, tager vi over og begynder at kæde jeres data sammen med data om klimapåvirkninger. Vi bruger altid den data, som passer bedst til jeres virksomhed, og holder styr på de usikkerheder der naturligt befinder sig i datasættet. Resultaterne samles i en række dokumenter med visuelle grafer og tal.

4. Resultater og reduktionstiltag

Resultaterne gennemgås med alle nøglemedarbejdere og ledelsen igennem en workshop. Under workshoppen udpeges der potentielle reduktionstiltag, og der formaliseres en reduktionsstrategi med nøgletal, hvori fremskridt kan følges.

5. Automatisering og opfølgning

Når resultater og tiltag ligger klar, opsættes en process, hvor fremtidigt data sendes til os, hvor det behandles og præsenteres i et digitalt dashboard, som i kun har adgang til. Heri kan udviklingen følges på månedlig/kvarstalsmæssig basis. Se mere om dette under nøgletal og CSR eller i vores Case om Hein Nøgletal.

Hyppige spørgsmål

  • Vi bruger GHG-protokollen som ramme for beregningerne af CO₂-udledningerne. GHG-protokollen er internationalt anerkendt og den mest brugte ramme til at beregne og rapportere CO₂.

  • Oftest bruges seneste regnskabsår som referenceramme. Der kan også bruges senest tilgængelige data.

  • Den vigtigste målsætning er jeres egen og som er opnåelig. Der er forskellige optimeringspotentialer afhængig af virksomhedstype. Et stålværft skal investere markant mere end en træproducent, og derfor bør målsætningen vurderes individuelt.

    Når ambitionsniveauet derimod er højt, vælger mange virksomheder at gå efter de pejlemærker som forskellige organisationer sætter. Den mest almen kendte er SBTi (Science Based Target initiative), der sætter CO₂-reduktions mål som er i linje med Parisaftalens 1,5 grader.

  • Vi søger som udgangspunkt at inddrage alle virksomhedens aktiviteter i klimaregnskabet, men det afhænger af datakvaliteten og datatilgængeligheden. Oftest kan vi opnå en fuldstændighed på over 90% af virksomhedens aktiviteter.

    Best Practise på dette område i Danmark er ikke særlig gennemsigtig, oftest er der bare en beskrivelse af hvad der tælles med, men det kan være alt mellem 20-80% af virksomhedens aktiviteter/udgifter.

  • Det er sjældent man kan finde et perfekt match mellem virksomhedens aktivitet, og den klimadata der er tilgængelig. Det introducerer derfor en usikkerhed/unøjagtighed. Der arbejdes imidlertid konstant på at udvikle mere produktspecifikke klimadata (EPD’er) for alle brancher, og usikkerheden vil derfor falde på sigt.

    Større beregninger bruger ofte flere generiske data, og de vil naturligt have en højere usikkerhed.

    CO₂-regnskab for små virksomheder med enkelte aktiviteter kan med lidt held nå ned på en usikkerhed på omkring 10%, mens større virksomheder skal være meget tilfredse med en usikkerhed på 30%. Den øvre grænse kan dog sagtens være 100-200%, hvis ikke man har været omhyggelig med klimadataen.

    Det vigtigste ved CO₂-regnskaber er dog, at det giver virksomheden en god forståelse af udledningerne samt nogle klare resultater, der viser hvilken retning man skal følge for at reducere udledningen.

  • Nej. Der er endnu ikke en lov der dikterer, at det kræver autoriserede organisationer for at udarbejde et klimaregnskab. Imidlertid kan det øge troværdigheden at regnskabet, hvis man har en verificering gennem en 3. part.

    Virksomheder der befinder sig i kategori C efter selskabslovens §99, rammes af EU’s CSRD krav, og skal derimod have deres ikke financielle nøgletal 3.part verificeret. Denne verificering kan både Hein og andre virksomheder udføre.

  • Klimaregnskabet er en opgørelse over den CO₂-udledning der stilles krav til at rapportere om i ESG-tallene og derved også i CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive). Ved at udarbejde et klimaregnskab udarbejder du derfor samtidig CO₂-tallene til CSRD og ESG rapportering.