CO₂-udledning på fakturaen

Tal for miljømæssige påvirkninger er blevet en konkurrenceparameter og et dokumentationsønske for mange kunder. Vi oplever, at fakturaen ofte er det bedste medie til at kommunikere disse tal.

Derfor har vi lavet en løsning til byggebrancen, hvor netop dette gøres muligt.

CO₂-tal til kunden

Gennem datatræk fra regnskabssystemet kan vi udarbejde en række forskellige tal for jeres virksomheds aktiviteter, som i kan viderekommunikere til jeres kunder på fakturaen.

Foruden de faktiske tal, demonstrerer tallene også, at man tager klimaomstillingen seriøst, og arbejder målrettet med ens grønne omstilling.

CO₂-tal til internt brug

Foruden muligheden for at kommunikere tal om CO₂-udledningen direkte til kunden, giver tallene også en stor indsigt i dine virksomheds køb / forbrug af byggematerialer hos de forskellige byggemarkeder / grosister. Disse CO2-tal kan underbygge målsætninger + give indsigt til at drive forandringer.

Tallene giver kort sagt en indsigt, der kan bruges til at tage velunderbygget beslutninger til at udvikle og forbedre ens virksomhed.

Forslag til CO₂-venlige alternativer til de rette kunder

En anden mulighed med CO2-tal i forbindelse med økonomisystemet, er at bruge tallene i forbindelse med tilbudsgivning. Her kan man begynde at tilbyde CO2-optimerede løsninger, for en merpris, man mener kunden kan være villig til at betale.

Forskellige løsninger efter behov og økonomi

Vi tilbyder forskellige løsninger alt efter behov og økonomiske investeringsvalg. De enkle løsninger giver imidlertid ikke samme indsigt som de mere komplette løsninger. Eksempelvis giver en hurtig beregning via omkostninger ikke samme indsigt i materialeforbrug, som de to andre løsninger.

Den rigtige løsning skal passe til jeres indsigtsbehov samt hvad i ønsker at kommunikere til jeres kunder, investorer og medejere.

Den hurtige beregning

Beregningstilgang
Baseret på kreditorer og omkostninger

Visualisering til kunden
Én CO₂ faktor pr. krone (kg CO₂e / DKK)

Visualisering internt
CO₂ udledning fordelt på kreditorer og projekter

Præcision i beregning Ringe*

Nødvendig data Regnskab med kreditorer

Den fornuftige løsning

Beregningstilgang
Baseret på mængder, fakturalinjer og kreditorer.

Visualisering til kunden
Én CO₂-faktor pr. krone (kg CO₂e / DKK)

Visualisering internt
CO₂ udledning fordelt på fakturalinjer og projekter.

Præcision i beregning God

Nødvendig data Regnskab med kreditorer, projekter og fakturalinjer

Den fulde indsigt

Beregningstilgang
Baseret på mængder, fakturalinjer og kreditorer.

Visualisering til kunden
CO₂-faktor pr. faktura linje (kg CO₂e / antal)**

Visualisering internt
CO₂ udledning fordelt på fakturalinjer og projekter

Præcision i beregning God

Nødvendig data Regnskab med kreditorer, projekter og fakturalinjer

*Disse beregninger er meget upræcise, og vil have usikkerheder på flere hundrede procent. Derfor er det ikke alle større professionelle kunder, som accepterer tal beregnet efter denne metode.

** Vær opmærksom på, at ikke alle økonomisystemer kan håndtere denne løsning.

Hvordan gør vi det?

Vi kobler til jeres regnskabssystem, og trækker relevant data den vej. Herefter databehandler vi data alt afhængig af behov, og opsummerer / visualiserer data gennem et Dashboard i får adgang til.

Vores erfaring i byggebranchen gør, at vi ved hvad de enkelte materialer er, hvilken data vi har behov for, samt hvordan vi kan justere ud fra manglende data.

NB Hvis i har projektaftaler med UE’er / leverandører, hvor der udføres stade-afgregning, køres dette separat, således der er styr på hvilke materialer der er indkøbt.
Fremadrettet kan man arbejde med UE’er / leverandører, så deres fremtidig fakturering begynder at indeholde de faktiske materialer / arbejde i faktureringsperioden.

Dashboardet i ser, kan justeres og tilrettes jeres behov, således de nøgletal i finder interessante eller vil vise til kunden fremgår.

Illustration af data flowet samt hvad data’en gennemgår, før i ser resultatet i et Dashboard.

Cases

Vi har forskellige cases, men da vores kunder synes løsningen er ret lækker og giver dem en konkurrencemæssig fordel, kan vi desværre ikke vise dem. Imidlertid kan vi henvise til vores egen case, hvor vi demonstrerer et fuldt klimaregnskab.

Se casen her:

Eksempler på kunder deres bruger vores løsning.

Hyppige spørgsmål

  • Vi bruger GHG-protokollen som ramme for beregningerne af CO₂-udledningerne. GHG-protokollen er internationalt anerkendt og den mest brugte ramme til at beregne og rapportere CO₂.

  • Oftest bruges seneste regnskabsår som referenceramme. Der kan også bruges senest tilgængelige data.

  • Den vigtigste målsætning er jeres egen og som er opnåelig. Der er forskellige optimeringspotentialer afhængig af virksomhedstype. Et stålværft skal investere markant mere end en træproducent, og derfor bør målsætningen vurderes individuelt.

    Når ambitionsniveauet derimod er højt, vælger mange virksomheder at gå efter de pejlemærker som forskellige organisationer sætter. Den mest almen kendte er SBTi (Science Based Target initiative), der sætter CO₂-reduktions mål som er i linje med Parisaftalens 1,5 grader.

  • Vi søger som udgangspunkt at inddrage alle virksomhedens aktiviteter i klimaregnskabet, men det afhænger af datakvaliteten og datatilgængeligheden. Oftest kan vi opnå en fuldstændighed på over 90% af virksomhedens aktiviteter.

    Best Practise på dette område i Danmark er ikke særlig gennemsigtig, oftest er der bare en beskrivelse af hvad der tælles med, men det kan være alt mellem 20-80% af virksomhedens aktiviteter/udgifter.

  • Det er sjældent man kan finde et perfekt match mellem virksomhedens aktivitet, og den klimadata der er tilgængelig. Det introducerer derfor en usikkerhed/unøjagtighed. Der arbejdes imidlertid konstant på at udvikle mere produktspecifikke klimadata (EPD’er) for alle brancher, og usikkerheden vil derfor falde på sigt.

    Større beregninger bruger ofte flere generiske data, og de vil naturligt have en højere usikkerhed.

    CO₂-regnskab for små virksomheder med enkelte aktiviteter kan med lidt held nå ned på en usikkerhed på omkring 10%, mens større virksomheder skal være meget tilfredse med en usikkerhed på 30%. Den øvre grænse kan dog sagtens være 100-200%, hvis ikke man har været omhyggelig med klimadataen.

    Det vigtigste ved CO₂-regnskaber er dog, at det giver virksomheden en god forståelse af udledningerne samt nogle klare resultater, der viser hvilken retning man skal følge for at reducere udledningen.

  • Nej. Der er endnu ikke en lov der dikterer, at det kræver autoriserede organisationer for at udarbejde et klimaregnskab. Imidlertid kan det øge troværdigheden at regnskabet, hvis man har en verificering gennem en 3. part.

    Virksomheder der befinder sig i kategori C efter selskabslovens §99, rammes af EU’s CSRD krav, og skal derimod have deres ikke financielle nøgletal 3.part verificeret. Denne verificering kan både Hein og andre virksomheder udføre.

  • Klimaregnskabet er en opgørelse over den CO₂-udledning der stilles krav til at rapportere om i ESG-tallene og derved også i CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive). Ved at udarbejde et klimaregnskab udarbejder du derfor samtidig CO₂-tallene til CSRD og ESG rapportering.